Boligtype H

Velindrettet klyngehus i ét plan med store opholdsrum og carport

Stort, eksklusivt klyngehus i ét plan med fleksibel indretning

H-klyngehusene i ét plan med skøn, stor stue, ligger roligt og naturskønt i TRONGÅRDENs nordøstlige del. Husene har særdeles attraktiv, muret carport, beklædt med smukke, mørke trælameller. Boligernes arkitektoniske udformning i lyse, gullige tegl, har mørke nister og elegante recesser og detaljer i murværket, som er med til at indramme facaderne og skabe et varmt og imødekommende udtryk.

De gedigne, vedligeholdelsesfrie huse er ideelle til parret hvis børn er flyttet hjemmefra, og som stadig ønsker god plads til et aktivt liv med hyggelige gæstemiddage. Men her er også plads til familien, som stadig har hjemmeboende børn. De to værelser kan nemt blive til tre, ved at udnytte den fleksible indretningsmulighed i stue/køkken/alrummet. Husets store soveværelse har direkte adgang til eget badeværelse, og udgang til den hyggelige terrasse mod TRONGÅRDENs grønne fællesområder. Den store stue/køkken/alrum har fantastisk lysindfald fra to sider og udgang både til terrassen og til den store flisebelagte gårdhave ved hovedindgangen – på husets anden side. I gårdhaven er der plads til spiseplads, loungemiljø, solsenge og krukker med blomster og krydderurter, og desuden adgang til skuret. Mod gadeforløbet sørger en halvmur for hyggeligt privatliv i den attraktive sydvendte gårdhave. Frodige små planteforløb, sørger for afvanding i TRONGÅRDEN, og langs halvmuren foran H-husene, byder de små grønne strøg velkommen hjem.

Har du ønske om et stort alrum med masser af plads til spisende gæster, en solrig gårdhave, et minimum af vedligeholdelse og en carport til bilen, så er dette en bolig for dig.

Book en personlig fremvisning

Boligtype G – oversigtskort

© Copyright - Trongården / design: dbyk.dk